Join mailing list by writing your e-mail and hit return on your keyboard:
overgaard.dk contact HOME

 
 
Knold & Tot på Dalgas Avenue i Århus
Bookmark and Share Clip to Evernote
Thorsten Overgaard    
English text button
 
© Copyright 2009 Thorsten Overgaard
   
 
   

Knold & Tot

-En ejendommelig historie om tvillinger, der er blevet genforenet af tre brødre

Klik for at starte slideshow.

Af: Thorsten Overgaard

I en rum tid kunne man kun gætte på, hvad der gemte sig bag de altomfattende stilladser på hjørnet af Marselis Boulevard og Dalgas Avenue. Var det byggeriet af Marselistunnelen, der havde taget sin begyndelse?

Vi kan her åbenbare, endda i detaljer, at der pågik et nidkært renoveringsprojekt efter ærefulde håndværksprincipper af tvillingebygningerne Knold og Tot. Måske endda en slags rekonstruktion, idet en stor del af bestræbelserne faktisk gik på at lade bygningerne genopstå i den pragt og med de materialer, arkitekten oprindeligt have planlagt i 1909.

De to bygninger, der oprindeligt blev opført som privatboliger af to de muremester-brødre Severinsen i forbindelse med landsudstillingen i Århus i 1909, blev købt af Ry-virksomheden Pressalit Group i hhv. 1998 og 2001.

At det var et bekosteligt projekt, lægger direktør Dan Boyter ikke skjul på, men også at der formentlig ikke var nogen anden måde at gøre det på, hvis man tager sit ansvar for en århusiansk bygnings-perle alvorligt. Og i øvrigt ønsker et funktionelt hovedkontor i Århus, der udstråler grundværdier som godt design og betingelsesløs kvalitet.

© Copyright 2009 Thorsten Overgaard
KÆLDERHYGGE - Inspirationen til et plankebord i det veludstyrede køkken i kælderen er hentet fra Frankrig, hvor Dan Boyter har tilbragt nogle år: "Der er altid plads til en ekstra gæst ved et plankebord.

Brødrene Boyter ejer og leder Ry-virksomheden Pressalit Group – en virksomhed, som er kendt for at producere kvalitetsprodukter, der opfylder et helt basalt menneskeligt behov, nemlig toiletsæder. Og netop den kvalitetsbevidsthed, som kendetegner Pressalits produkter, genfinder man i bygningerne på Dalgas Avenue.

Renoveringen viste sig at komme til at omfatte et nyt fundament under den ene bygning, ligesom ydervæggene er blevet rettet op og nogle steder genopbygget, fordi de var blevet skæve. Alle ydervægge er pudset med hydraulisk mørtel, der ikke indeholder cement, ligesom bindingsværket er genetableret hvor det igennem tiden var blevet sløjfet. Og nåja, så var der også lige taget, der måtte forsynes med friske lægter i gran, der blev tappet og naglet.

”Sådan er det jo med gamle huse,” fortæller Dan Boyter. ”Hver gang man tager fat i noget, opdager man jo altid noget mere.”

Århus Kommune præmierede i 2007 den enestående istandsættelse

© Copyright 2009 Thorsten Overgaard
OPRINDELIG - Alle detaljer, herunder farverne, er genskabt efter de oprindelige tegninger af arkitekt A. Høegh-Hansen fra 1909. Facademalingen er silikatmaling, der minder om kalkmaling og f.eks. skifter farve i fugtigt vejr. Glasset er håndfremstillet cylinderglas, der er håndfremstillet i Frankrig.

© Copyright 2009 Thorsten Overgaard
MØDERUM - Arkitektur anno 1909 møder moderne loungearkitektur og tidssvarende kontormiljø. Her konferencelokalet på 1. sal.

© Copyright 2009 Thorsten Overgaard

© Copyright 2009 Thorsten Overgaard
VELKOMMEN - Entreen i Tot, den mindste af bygningerne.

© Copyright 2009 Thorsten Overgaard
PERSONALEPLEJE - "Vi passer godt på dem, der passer godt på virksomheden", lyder et gammelt Pressalit-ordsprog. Her anskueliggjort med orkideer og B&O musik-anlæg i kontorerne.

© Copyright 2009 Thorsten Overgaard
GENSKABT - Gavlenes udsmykning og spir er genetableret, ligesom vinduespartierne i canadisk douglas gran er udført helt i tråd med arkitektens originale tegninger. Teglene er håndstrøgne vingetegl fremstillet til lejligheden.

© Copyright 2009 Thorsten Overgaard

© Copyright 2009 Thorsten Overgaard
DIREKTION - Adm. direktør Dan Boyter ved skrivebordet i sit kontor i Tot.

© Copyright 2009 Thorsten Overgaard
GARDAROBE - En lille detalje i kælderens gardarobe er træpanelerne og moderne lounge-stil.

© Copyright 2009 Thorsten Overgaard
GEDIGENT - Rækværket i solidt egetræ, der indrammer haveanlægget med indbygget aftenbelysning, har formentlig aldrig før været opført, selv om det indgik i de originale tegninger.

© Copyright 2009 Thorsten Overgaard
KRAM - Egetræet er tappet og naglet uden brug af skruer. Bemærk den pudsige siddeplads, der kommer til sin ret med moderne tiders rygepolitik.

© Copyright 2009 Thorsten Overgaard
MOSAIK
- Det er noget man går på.

© Copyright 2009 Thorsten Overgaard
REKONSTRUKTION - To altaner på bagsiden af bygningerne er rekonstrueret i eg efter de originale tegninger og siden malet med linoliemaling. Da Pressalit Group overtog ejendommene, var den ene altan i beton, imens den anden var fjernet.

- Tekst og foto: Thorsten Overgaard

   
     
    5. maj 2009
   
     
Knold og Tot bygningerne fra 1909 på Dalgas Avenue i Århus.
 

Se også:
"Fotograf til salg"
Artikler

 

 



Thorsten Overgaard
Thorsten Overgaard er skribent of fotograf, der laver historier og unik branding til magasiner, aviser og firmaer gennem eksklusive og positive historier og fotos. Ud over produktion af free-lance indhold, fotograferer han til WireImage, Getty Images og Associated Press.

Send gerne en e-mail til thorsten@overgaard.dk hvis du har spørgsmål eller forslag.



 


 
           
  · © copyright 1996-2011 · Thorsten Overgaard · Villa Nøjsomheden · Silkeborgvej 601 · DK-8220 Brabrand · Denmark · Tel (+45) 4011 2996


 

© 1996-2012 Thorsten Overgaard