Hvordan fotograferer man en tanke? Eller at nogen får en erkendelse? For det var hvad opgaven gik ud på, da jeg for nogle uger siden lavede billeder fra Church of Scientology Celebrity Centre i Los Angeles. Det er der de kendte laver Scientology, men da alle ved hvordan de kendte ser ud, så lad mig vise hvordan stedet ser ud.

	Atmosfære fra studierne

Det hedder noget så udansk som et religious retreat, men er et ikke helt ukendt fænomen i USA og andre lande. Det nærmeste vi kommer begrebet i Danmark ville være at gå i kloster eller på højskole. Altså at man for en periode trækker sig tilbage fra samfundet for at fordybe sig i studie og åndelig udvikling.

Billedet ovenfor er ret godt ramt, hvis jeg selv skal sige det. Jeg spurgte min datter på seks år, hvad billedet forestillede, og hun svarede, "det er en tanke." Da blev jeg faktisk lidt stolt, både af at hun kunne se det, og af at jeg havde lavet det.

Kvinden på billedet ovenfor laver åndelig rådgivning: En trænet auditor ("en der lytter") stiller spørgsmål og lytter for at guide personen (kvinden vi ser) til at kigge på og opnå egne erkendelser om livet og de ting der forhindrer personen i at være sig selv.

En del af "det åndelige højskoleophold" er også at man bor og studerer i en historisk bygning midt i Los Angeles, Chateau Elysée, der er opført i 1920 som et fransk chateau, med smukke haver og højt til loftet. Hvilket jeg også fotograferede i stort og småt.

	Atmosfære fra et af værelserne

En udfordring som man måske ikke almindeligvis tænker på, når man arbejder tværs over Atlanten, er at amerikanerne har en anden opfattelse af hvor meget der skal skrues op for porcelænssmilet. Ofte så meget at det for os europæere ser ret kunstigt ud. Det er faktisk kun indenfor lægemiddelreklame at amerikanske smil har fået lov at slå igennem her i Europa. Og så vores egen Ole Henriksen, der indtager en særstatus. I resten af vores visuelle hverdag ser svenskere aldeles bekymrede ud, nordmænd lidt friere, og kun tyske bedsteforældre smiler så solen skinner om kap med sølvtøjet.

Som dansk fotograf føler man næsten man har en sand mission her: Det skal virke ærligt så det ikke er en kliche.

En anden ting er farver hvor amerikansk reproduktion er meget varm i farverne imens europæisk er mere kold. Der må man igen finde en balance, der er smagfuld og troværdig, uden at det bliver uspiseligt for hverken den ene eller anden kultur.