I december 2002
var jeg tre uger på cruise-skibet Freewinds i Caribien. Her følger
en redigeret udgave af de mails jeg skrev hjem til venner og bekendte:
1.
En lille julehilsen fra Freewinds [9. december]
Nu er julestemning
et relativt begreb her i Caribien. Nok er der pyntet op til jul i gaderne
i Barbados, men det er som om at deres konceptuelle forståelse for
julemanden fra Grønland kan ligge på et meget lille sted.
Til gengæld
har de lokale julelys i øjnene over de mange turister der gæster
stedet i disse dage. I dag var der 4 store cruiseskibe linet op ved siden
af Freewinds i havnen. I alt 7.000 turister med grålig hvid hud,
shorts og VISA-kort. Det er noget der kan få de hvide smil frem
i byens diamant-supermarkeder hvor prisskiltene lover at man får
smykker, perler og diamanter til stærkt reducerede priser.
Jeg selv tilbringer
i denne omgang tre uger på Freewinds med at oversætte Philidelphia
Doctorate Course til dansk. Der er et større oversætter-projekt
i gang, og sammen med mig herovre er et par tjekkiske piger, en enkelt
norsk pige - og der skulle være flere på vej. Vi har fået
Officers Lounge som kontor, et dejligt lokale ved siden af Horizon restauranten
og med herlig udsigt over vandet.
Jeg har tidligere
tilbragt noget der ligner 5 måneder sammenlagt på skibet med
Key to Life, Life Orientation osv. så det føles lidt som
et andet hjem - eller en sommerlejr for specielt hyperaktive børn,
der aldrig ender.
Freewinds - her under en solformørkelse sidst jeg var her.
Der er dog sket ting
siden jeg var her sidst. Blandt andet er pigen de serverede kaffe i Sky
Lounge avanceret til chefkok siden sidst. Cecilia Remaker, hedder hun.
Vi havde det sjovt sammen sidst jeg var her, og det kommer mig til gode
nu. Hvis man kan tale om opsøgende service, så er det det
jeg bliver udsat for. Chefkokken kommer ret ofte for at høre om
jeg ikke har lyst til noget speciel mad. Indtil videre er det blevet til
capaccio, en italiensk ret. Men ellers er det faktisk lidt svært
at finde på noget mad som ikke allerede er her... Stedet er berømt
for sin restaurant, hvor tjenerne har en evne til at opfatte og opfylde
ens ønsker næsten før man selv er klar over dem! Der
bydes hver dag på det store tag-selv bord med mange forretter, supper
og tre hovedretter samt tre desserter. Og alt der ikke findes, kan skaffes.
Freewinds har også
fået internet i den store stil: Der er tre fede computere med fladskærme
i Business Centre, og der er installeret computere i alle kahytter på
øverste dæk. Forbindelsen er via sattelit, så den er
der altså også imens vi sejler. Lige nu skriver jeg fra business
centret hvor en 12-årig knægt sidder og chatter med andre
unge ude i den store verden. Man føler sig næsten gammel...
Der er flere medarbejdere
på skibet end der er gæster. Statistisk set har den overvejende
del af medarbejderene været her siden jomfrurejsen i 1989 og ca.
70% er gift indbyrdes.
Sikkerheden er exceptionel
og har altid været det. Freewinds har således i flere tilfælde
været forbillede for de internationale skibsinspektøreres
manualer omkring sikkerhed. Det hjælper også gevaldigt, at
to af de mest normale problemer for cruise-skibe er ukendte på dette
skib: stoffer og hurtig udskiftning i personalet.
Før skibet
blev til Freewinds sejlede det i Finland og mange af de øverstbefalende
på andre cruise-skibe har sejlet på netop dette skib i deres
unge år. Det er forklaringen på at de ofte står på
broen af de store cruise-skibe og kigger nostalgisk ned på vores
skib. I modsætning til mange af dagens cruise-skibe har det en størrelse
så medarbejdere og gæster hurtigt lærer hinanden at
kende. Det bliver hurtigt en familie.
Gennemsnits-tjenestetiden
er 11 år på dette skib, så det er vitterligt en familiær
følelse. Det er fristende at blive jul og nytår her i familiens
skød ...
Jeg har mødt
en sjov skotte ved navn Paul. Han har boet i Australien de sidste 5 år
og har rejst en del. Han har en vidunderlig snørklet accent, men
qua sin skotske rødder en humor der er ret kompatibel med min.
Paul fra Skotland og Thorsten...
2. Ild i pejsen
... [10. december 2002]
Freewinds har nu fået
pejs. Tro det eller ej, men til morgen var der monteret en megastor pejs
i Horizon restauranten. Alt sker trinvist. Først lidt julepynt,
så et juletræ, gaver under træet, bamser under træet.
Og altså nu ... en hel pejs på 4 meter i bredden.
Julketræ og pejs i Horizon restauranten.
Bamser og gaver under juletræet...
Jo, de tænker
stort. Man kunne nemt komme til at overse at IASA har fået et hvidt
juletræ i receptionen med små jordkloder i guld ...
Hvidt juletræ. Smagløst til at begynde med, men det kunne
nemt blive en vane.
Se, jul handlede jo
engang om næstekærlighed og fred på jorden. Det er først
på det seneste at udvidede åbningstider og rentefri kontoordninger
har flyttet fokus såleds at (næste-)kærligheden nu købes
på rentefri kredit i lingeriafdelingen imens fred fra børnene
og fred i det hele taget købes i legetøjsafdelingen.
Til trods for de erindinger
julepynten her bringer om The Julekalender og kartoffelavlerens hjem,
så sker det i en ånd der priser fred på jorden og fred
i familien. Det er jul for fuld udblæsning når staben består
af stort set alle verdens nationer. En slags total-jul. Eller måske
"alles jul mod alle."
Når det så
er sagt, så ligner skibet sig selv. Folk ankommer lettere påvirket
af den virkelige verden, og efter nogle dage begynder de at se ubekymrede
ud. Ligefrem glade.
Her skal måske
indskydes en bemærkning om at det ikke er et normalt cruise-skib.
Først; hvad
er et normalt cruise-skib i Caribien? Det er et højhus der er lagt
ned, med 1.500 - 3.000 gæster der ankommer til en ny havn hver morgen
klokken 9.00 hvorefter små busser i pendulfart fragter turisterne
ind til diamanthandlerne og de andre "toldfri" butikker. Hen
ved 17-tiden letter skibet anker og sejler (så gæsterne kan
se solnedgangen imens de sejler ud). Gæsterne på skibene har
et stort udvalg i restauranter som de spiser på, hvorefter aftenen
kan tilbringes i diskoteket eller i casinoet. Næste morgen gentager
showet sig, kun afbrudt af hvad gæsterne selv måtte finde
på af udendørs tennis, wollyball, solbadning o.a. på
de øverste dæk.
Som den opmærksomme rejsende hurtigt vil se, handler det i høj
grad om at det romantiske cruise er indkøb og underholdning. Et
godt cruise er et hvor gæsterne bruger mange penge i butikkerne,
i casinoet og baren.
Et cruise-skib på vej til havnen i Barbados.
Dernæst; hvad
er så et unormalt cruise-skib som Freewinds? Det er et lille cruise-skib
med op til 250 gæster ombord der hver tilbringer mellem en uge og
flere måneder på skibet.
Primært er skibet indrettet som kursus-skib for avancerede kurser
i Scientologi, imens også de højeste niveauer af kirkens
service leveres netop her. Ideen var i 1989, at der skulle laves et sted
"langt væk fra den fortravlede hverdag" hvor man havde
ro til at fordybe sig. Af flere grunde blev valget et skib frem for f.eks.
en stille bjergtop i Himalaya.
A-dækket på
Freewinds ved 19-tiden (solen går ned ved 17.30-tiden, men temperaturen
forbliver dog omkring de 30 grader).
Hverdagen for skibets
gæster er derfor at kursuslokalerne er åbne fra 9.30 til 22.00
hver dag alle ugens dage på nær lørdag formiddag. Der
er to 5-stjernede restauranter på skibet som skiftes til at være
åbne (for afvekslingens skyld), ligesom der er biograf, bibliotek,
frisør og den slags ting der kendes fra normale cruise-skibe.
Der er også
en "cruise director," en person der nærmest hver dag plager
passagerne for at forlade skibet og deres kurser for at tage på
delfin-tur, ture til vandfald, vulkaner og hvad de jævnt skiftende
øer ellers byder på.
Når opholdet
er betalt, er alt betalt. Man bliver ikke puke n reauranten, biografen
osv. - og casino er der ikke noget af. Med i prisen er døgnbemandet
roomservice hvis man vil vækkes med kaffe, trænger til en
flødeskumsdessert midt om natten og så videre.
Passagererne på Freewinds hænger ud ved midnatstid på
pool dækket.
Så tilbage til
hvorfor folk bliver glade for at være her. Som min kinesiske veninde
der har besluttet sig for at lave KTL/LOC kurset samt 6 af OT-hatting
kurserne og OT8. Eller min ven fra London der blev 5 uger i stedet for
de oprindeligt to planlagte. Eller min russiske veninde der efter fem
måneder på skibet med KTL/LOC og 8 OT-hatting kurser lige
skulle hjem til Moskva for at forny visaet, før turen går
til Florida for at lave L'er og OT V, VI og VII (Flag er den største
Scientologi Kirke i verden,fordelt over 17 bygninger i Clearwater, Florida
og med flere tusind gæster konstant).
Med andre ord, folk
er glade! Ikke kun fordi det er jul, men fordi man faktisk får rusket
op ens liv, ser tingene klarere og tager beslutninger om fremtiden. Som
bekendt kan det være svært at både se klart og beslutte
noget revolutionerende frækt ude i samfundet, under påvirkning
af dagligdagens små sysler og mediernen bombardement af virkelighed.
En næsten uberørt strand på
Barbados klokken otte om morgenen ... [Minilux]
I al sin enkelthed
er det et spørsmål om at "det kan man ikke gøre
noget ved" ude i samfundet - kontra "noget KAN gøres
ved det" som i høj grad hersker her på skibet. Efter
en uge forekommer det faktisk helt uvirkeligt at andre end en selv skulle
kunne bestemme hvad der sker i ens liv.
Paul Boyle i en pause fra Key to Life kurset
Nå, men jeg
sidder jo sådan set bare og oversætter PDC imens julepynten
vokser omkring ørerne på mig. Elsker man ord, hårdt
arbejde og odbøger, er det et herligt job.
(Jeg er oprigtigt
ked af det, hvis jeg får det til at lyde som om at livet her er
nemt. Det er det bestemt ikke. Vi er nogle der arbejder hårdt imens
alle de andre har det sjovt. For eksempel har jeg måttet spise den
samme dessert tre dage i træk. En chokoladekage med vanilieis til.
Tilsyneladende har man været for nærige til at købe
isen i supermarkedet, så i stedet er den hjemmelavet).
Jeg har set at soldækket
er blevet ryddet de sidste par dage og forventer stort set hvad øjeblik
at julemandens kane lander...
Trommeslageren fra
Freewinds bandet, John, øver pianospil på det hvide flygel
i café La Paloma Blanca. Skibet har også et utroligt fint
flygel (som jeg har glemt navnet på) som bruges til koncerter. Det
skulle have en helt unik lyd der langt overgår noget andet pianomærke
i verden, men det skal stemmes efter hver brug - faktisk helst også
i pauserne under koncert!
3. Sig farvel til
2002 [12. december 2002]
I dag blev "holiday
season" erklæret på Freewinds. Restauranten var flyttet
til Starlight Cabaret, skibets teatersal. Der var disket op med en række
italienske specialiteter imens Freewinds-bandet spillede julemusik og
sang julekor. Man fik næsten en tåre i øjenkrogen...
Freewinds julekor.
Der er travlhed på
skibet. I dag er der ankommet utallige nye passagerer.En ny VM konference
starter fredag, fordi den forrige der blev holdt for 14 dage siden var
en enorm succes. Så det vælter ind.
VM er Volunteer Ministers
og er dem i gule t-shirts der bl.a. var med til at rydde op efter 11.
september i New York (i alt 800 VM's arbejdede i flere måneder på
Ground Zero).
Kampen med at oversætte
PDC til dansk fortsætter imens julen nærmer sig. PDC står
nu for den "Pære Danske Congres," det der på originalsproget
er kendt som the "Philidelphia Doctorate Congress."
Det spændende
(og hårde) ved PDC er at der gives masser af fakta som ikke umiddelbart
er anvendelige. Det er ikke en færdig pakke. Det er data der vokser
i forståelse og anvendelse efterhånden som man lever med dem.
Det er i alt 76 CD'er og dermed ca. 76 timer.
En nylig undersøgelse
har vist at danskerne hader ændringer. Det er generelt set den værste
ting, man kan udsætte en dansker for. Reelt set er vi nok ikke det
eneste folkefærd der har det sådan.
Nå, men ændringer
er måske skibet i en nøddeskal. Folk ankommer til skibet
og slipper efter få dage ud af de bånd der binder dem i deres
hverdag. Pludselig oplever de en frihed til at vælge på alle
hylder.
For de der klarer
at ankomme er det "lifechanging," eller det flytter noget, som
vi siger i Jylland. De får deres liv taget op til revision og får
sat tingene på plads så de kan tage herfra som gladere, mere
duelige personer der kan lave produkter ude i virkeligheden.
Erica fra Kina med
sine kinesiske venner.
Min kinesiske veninde
ville vide hvordan danskerne er. Jeg fortalte, at vi synes vi bor det
perfekte sted. Alle har det godt, kan blive indlagt på hospitaler,
kan låne DVD'er på biblioteket, ingen sulter, vi betaler vores
63% skat, nogle endda med glæde, 25% moms og 180% bilafgift. Danskerne
tror på at de gør det rigtige og er født under en
heldig stjerne.
Jeg fik ikke helt
solgt hende ideen om at Danmark er et ideelt sted at leve og at danskerne
faktisk helt kunne undvære broen hvis vi ikke alene af sociale hensyn
følte vi burde støtte den gode sag.
Hovedgaden i Freetown,
Barbados.
Her i Barbados hvor
vi ligger nu er der en lille pudsighed. Et træskib med sørøverflag
fragter turister fra cruiseskibene ud på åbent hav og tilbage.
Når de tager afsted sidder turisterne som sild i en tønde
og er lidt sky. Når skibet et par timer senere kommer tilbage står
de allesammen og danser til reggaemusik og har fået hældt
godt med spiritus på i varmen. De vinker til alle skibene i havnen.
Det er i sandhed et utroligt syn, en demonstration af det omvendte VFP.
Lokalt på Freewinds går båden under navnet ... ja, nautrligvis:
"a floating implant station."
Min ven fra London
tog hjem i dag. Han er musik-producer og har et stort studie i det nordlige
London. Han formåede gennem 5 uger at fastholde sin soverytme fra
England, nemlig at gå i seng ved 4-tiden ommorgenen og følgelig
møde det senere på kursus. Ikke en eneste gang blev han gjort
forkert på den. Vi jokede med, at målet for enhver passager
måtte være at opholde sig så langt tid på skibet
at man blev en terminal på routingformen: Altså at lisåvel
som at man skal tale med FSM I/C, registrar osv. når man kommer,
skal man lige forbi og hilse på Geo, "long-term passenger."
Hav det til vi høres
ved igen...
Freewinds fra en anden vinkel.
4. Nissejov
og desserter [15. december 2002]
Det lakker mod jul
...
Her på Freewinds
indgår julesalmer og julemad nu som en fast del af dagens måltider
i restauranten. Carlos, der er percussionist (sådan en der spiller
på triangler og bongotrommer) fra Columbia, har nissehue på.
Det har faktisk hele orkesteret inklusive Dan the Man som vi kalder ham,
pianist fra staterne.
Caféen er juledekoreret. La Paloma Blanca er navnet, og naturligvis
kan man købe Cubanske cigarer.
Jeg har fået
fornyet realitet på ordkæder: Når jeg oversætter
PDC hænder det at der er specielle udtryk der ikke lige kan findes,
og så går turen frem og tilbage mellem kursuslokaler og der
hvor jeg sidder, der hvor jeg sad (og stadig har ordbøger gemt)
og så fremdeles. Således kan en ordkæde nemt blive til
en 200-300 meters ordkæde. Nogle gange mere hvis man glemmer hvad
det var man ved at klare op...
VM convention startede
i dag. Den køres af President I HELP International, Carlos. Han
er amerikaner og arbejdede med det Columbianske millitær i 8 år.
De ringede simpelthen til præsidenten i Columbia og fik et møde
i stand for at se hvordan de kunne hjælpe med LRH tech. Det præsidenten
havde mest brug for, var hjælp til millitæret. Så generalerne
og obersterne blev trænet i ARC, kommunikation osv. Bl.a. lavede
man millitærets hovedstatistik om fra "fjender skudt"
til "sikkert territorie." Smart! I
Columbia er en af millitærets væsentligste opgaver desuden
at bekæmpe narkokriminalitet.
Nå, men Carlos
arbejdede sammen med Mike som jeg lavede KTL med i 1997 her på skibet
så jeg fik alle de små detaljer dengang. Mike tog videre til
Bosnien og trænede flygtninge i at hjælpe andre flygtninge
imens Carlos blev hentet til int. management. Jeg skal nok briefe om VM
konventet senere, men kan indtil videre love at Carlos er lidt af en heftig
fyr.
Carlos træner et par VMs
VM konventet er iøvrigt
en gentagelse af konventet for 14 dage siden. Det er første gang
i Freewinds historie at man gentager et konvent på den måde
og så hurtigt. Så populært var det sidste.
Freewinds er berømt
for sine OT Desserter. Det er hvad de kalder dem i Australien. Og der
er noget om snakken.
5.Dårligt
vejr i Caribien [18. december 2002]
Hej igen
I går regnede
det i 10 minutter, men ellers har det ikke regnet i et par uger. Bare
solskin, solskin,
solskin ...
Vinter i Caribien ...
Jeg talte lidt med
vores nyankomne saxofonist til Freewinds bandet. Han spillede med Ray
Charles i Tivoli for 22 år siden men valgte på et tidspunkt
at lægge saxofonen på hylden og lave firma. Men han spiller
stadig. Måden han kom ind i Scientologi på er interessant:
Han var midt i en
skilsmisse i 1995 og en dag sidder han på sofaen foran fjernsynet
og er nået til et punkt i sit liv hvor han synes det er noget l...
det hele. Der er en udsendelse op til Oscar-uddelingen om John Travolta
og Pulp Fiction, Travoltas involvering i Scientologi og så videre.
Saxofonisten sidder og venter på enthetaen, men der kommer ikke
noget.
Så han sidder der, lammet af livet som han er, og tænker,
"Scientologi?"
"Scientologi? Jeg kender det, men jeg ved ikke hvad det er. Hmm ...
hvad er Scientologi?" .... ... "Hvad ER Scientologi?"
Han beslutter sig
for at det må han finde ud af, så han ringer til orgen med
det samme. Ikke at det kørte snorlige derfra, men han gik Clear
sidste år i maj og er nu midt i OT V og har lavet en del træning
også, foruden en Cornerstone.
Han gik iøvrigt
Clear på den alternative rute, og kunne fortælle, at det er
helt fantastisk. Man skal ikke være træt af det, hvis man
ikke går Clear på NED. Power er fantastisk, siger han, ligesom
det at man auditerer sig selv til Clear er en unik oplevelse. En rar ting
at vide, hvis det skulle være ..
En bjergskråning
ud mod havet på øen Dominica.
Nå, men hvordan
går det med julen i Caribien? Det går faktisk ufatteligt godt.
I morges var Freewinds bandet oppe kl. 04:00 for at nå at spille
til en lokal koncert klokken 5. Den opmærksomme læser fornemmer
straks at noget ikke er som det plejer at være, og det er korrekt:
På St. Vincent øen hvor vi er nu er, har de nemlig fest hver
morgen fra 05 - 07 i syv dage op til jul. Folk på øerne er
generet tidligt oppe, og i disse dage lidt tidligere.
Vores alles gode ven
Geo fra London tog hjem sidste uge efter 5 uger på skibet. En sjov
fætter. Så vi fik lavet en fødselsdagskage til ham
i dag, fordi det hans 51 års fødselsdag i dag (han ligner
dog en på 40). Så vi tog et billede og sendte til ham, og
så åd vi kagen ... hø hø. Nå, men han
kommer tilbage til marts for at lave KTL/LOC.
17 december. Vi fik fremstillet en fødselsdagskage til Geo
der havde fødselsdag hjemme i London. Vi tog et billede af den
og mailede til ham, hvorpå vis spiste den. Her er det chefkokken
Cecilia Remaker og Paul Boyle der viser kagen ...
Jeg selv forlader
skibet i morgen eftermiddag og drager hjem til snekæder, juletræ
og hvad der ellers måtte vente mig.
Thorsten, december
2002
