Thorsten von Overgaard's Photography Website
  Get Newsletter & Free eBook  

 
 
Public relations via internationale billedbureauer
      Thosten von Overgaard on Facebook Thorsten von Overgaard on Twitter Thorsten von Overgaard on Instagram Thorsten von Overgaard on Google+ Thorsten von Overgaard on Leica Fotopark Thorsten von Overgaard on LinkedIn Thorsten von Overgaard on BlipFoto Pinterest Thorsten von Overgaard on Flickr Thorsten Overgaard on YouTube Thorsten Overgaard video on Vimeo Thorsten Overgaard on Tumblr Thorsten von Overgaard on Exposure Thorsten von Overgaard on 500px
Bookmark and Share Clip to Evernote
overgaard.dk    
Artikel
 
 
By Malene Birger
   

Når den danske fotograf Thorsten Overgaard fotograferer, sendes han billeder ud til alverdens medier, hvor redaktører blot få timer efter billederne er taget, sidder og vælger ud

             
       

Som den eneste danske fotograf, der fotograferer for verdens største billedbureauer, WireImage og Getty Images, er hans billeder sikret optimal distribution til alverdens medier. Således kunne man i The New York Sun forleden se et billede af danske By Malene Birger's kjole som illustration til smigrende omtale af København som ny modemetropol.

"Lige netop Copenhagen Fashion Week i august 2007 havde Getty Images faktisk 5-6 forespørgsler på fra internationale blade, så derfor dækkede jeg en række modeshows derfra, så vi havde dem på lager," fortæller Thorsten Overgaard.

"Det betyder så, at når The New York Sun skriver en artikel om dansk mode og fremhæver By Malene Birger, så søger de efter egnede billeder eller taler med en af vores billedredaktører, for at høre om vi har det, de søger."

Virksomhederne kan selv skubbe på
Det kan være en god ide for danske virksomheder aktivt at øge mængden af spændende billeder, der præsenterer deres produkter, kombineret med ens eget ønsker om f.eks. hvordan vindmøllernes image skal være."

"Det er oplagt, at hvis man skyder en række feature-billeder af f.eks. danske vindmøller, ud fra en idé om, hvilken slags billeder, medierne kunne have brug for, så er der en god chance for at netop éns vindmøller kommer til at pryde en artikel om f.eks. vindmøller. Og tilsvarende for andre produkter, byer, lande eller turistmål. Des flere egnede billeder, des større chance."

Produktlancering som verdensnyhed
Men der er også mere aktive måder, at komme i medierne på, fortæller Thorsten Overgaard: "Det er meget brugt, at man laver et "launch party" hvor man lancerer noget nyt som en underholdnings-nyhed."

Ved at få WireImage og Getty Images til at dække introduktionen af et nyt produkt, en ny butik, et nyt hotel, en ny restaurant eller natklub, en ny CD eller film, en ny kollektion osv. skaber man såkaldte 'events,' der havner på WireImage og Getty Images ved siden af koncerter, foredrag, filmpremierer, som er de 15-20 daglige 'events,' magasiner, aviser og websider hver dag holder øje med for at hente aktuelt stof til dagens udgave.

Getty Images
     
De 15-20 daglige 'events,' magasiner, aviser og websider hver dag holder øje med for at hente aktuelt stof til dagens udgave.

"Der er nogle produkter som f.eks. PlayStation, Bentley og den slags, hvor produktet i sig selv er garant for interesse og dermed dækning i medierne. Men ellers må man være kreativ. Kendte mennesker og deres gøren og laden er nemt at få omtale af, og reglen er ganske enkelt, at des mere kendte, de er, des større dækning. Det kan man se i dækningen fra Hollywood, Las Vegas og New York hvor der ganske enkelt bare er mange kendte og det er meget almindeligt, at de inviteres til events og produktlanceringer."

The New York Sun
I The New York Sun kunne man forleden se et billede af danske By Malene Birger's kjole som illustration til smigrende omtale af København som ny modemetropol.
 
     
   
   
PARIS HILTON er en af de kendte, der lever af at være til stede ved f.eks., som her, lanceringen af en ny natklub i Las Vegas, - og som er så sikkert et trækplaster, at hendes tilstedeværelse alene garanterer omtale.
Dette billede af Chris Weeks fra WireImage og Getty Images gik verden rundt for nyligt, af flere indlysende grunde, end at det var Paris Hilton.
© Chris Weeks
   
   
DAY Birger et Mikkelsen  

 

     

Her et DAY Birger et Mikkelsen billede fra catwalken, der via WireImage og Getty Images købes til GLAMOUR i Ungarn. Næppe et magasin, man selv ville have tænkt på at henvende sig til... © Thorsten Overgaard


   
Lene NystrÝm    
     

Også herhjemme har vi kendte navne som f.eks. Lene Nystrøm fra AQUA, Prinsesse Mary og Kronprins Frederik, der deltager i modeshows og er med til at kaste glans over designeren. Interessen for kongehuset er ganske enkelt enorm, ikke mindst i Tyskland og Australien. © Thorsten Overgaard

   
     
Kronprins Frederik til Matinique modeshow    
Kronprinsen til Matinique show    
Prinsesse Mary til modemesse i Bella Centret    
Prinsesse Mary til modemesse i Bella Center © Thorsten Overgaard    

 

 

 

 


Det fik vi en forsmag på, da vi havde MTV i København og P. Diddy og andre holdt før- og efterparties. Den slags er sponsoreret af firmaer, der på den måde får deres navne associeret med P. Diddy, de kendte, og ikke mindst MTV og musikken. Altså ren promovering. Den lokale dækning af dagblade og ugeblade er givet, men den internationale dækning af sådanne begivenheder står WireImage og Getty Images for.

Men i mangel af Tom Cruise til ens produktlancering, er der også andre tricks, der kan få en i medierne. "Punkt et er jo at være til stede med et billede. Det er By Malene Birger et godt eksempel på."

Associer med andre mærker
"En ting man ser meget for tiden, er at der bliver hentet rigtig mange billeder, fordi en person bærer en bestemt taske, sko, smykker, ure, tøj, briller osv. Det er bestemt ikke ligegyldigt, hvilke andre produkter, der optræder på et lanceringsbillede af f.eks. en B&O fjernbetjening. Hvilken person, hvilket ur, hvilke sko, hvilken habit eller kjole, hvilke briller, hvilken loaction osv. Det er alt sammen en del af vores tids mantra, nemlig søgeord."

"Der kører over 150.000 billeder igennem hos WireImage og Getty Images om måneden, omtrent fordelt ligeligt på nyheder og underholdning. Det er klart, at det lynhurtigt akkumulerer til en voldsom masse billeder. Og måden, medierne finder de rette billeder på, er ved at søge på keywords som mærker, så på den måde bliver det pludseligt næsten lige så vigtigt, hvilke mærker, der optræder i et billede, som hvilke personer," fortæller Thorsten Overgaard.

   
Her et Kelly Preston portræt, hvor det faktum, at hun er iført KENZO tøj betyder, at billedet havner i modemagasiner ved siden af Jennifer Lopez, der også gik i et sæt KENZO i samme farver. © Thorsten Overgaard   Kelly Preston

"Men der er også andre faktorer som f.eks. kendte steder, gode eller æstetiske billeder, smukke eller anderledes mennesker, smukke eller anderledes produkter, anderledes anvendelse, en god idé eller en god historie. Og så er der selvfølgelig nyhedens interesse, en ny film, et nyt produkt. en ny kæreste og den slags."

Et eksempel på et anderledes billede af en ukendt, men smuk person, der kigger på en spændende bygning af en kendt arkitekt (Frank Gehry på ARoS). "Det billede var der mange der brugte, fordi de synes det var sjovt at have med. Og så finder de vel på en billedtekst, så det passer ind." © Thorsten Overgaard

Redaktører er som os andre
"Måden, jeg arbejder på, er at jeg har en aftale om at dække en begivenhed, og den plottes ind af min redaktør i London. Afhængig af, hvilken slags begivenhed, begynder folkene hos WireImage og Getty Images at forvarsle medierne om, at den og den dag kommer der en begivenhed.

"Hvis det er et stort navn, så er der stor interesse. Hvis man ikke har et stort navn, så må man bare gøre sig ekstra umage, så det ser spændende ud. Når så begivenheden havner på forsiden af WireImage og Getty Images' oversigt over eventer den dag, så er det ligesom at læse avis. Det der ser mest spændende ud, er det man klikker på. I den situation er et godt og spændende foto lige så vigtigt som et superkendt ansigt. I bund og grund er redaktørerne jo som os andre. Hvis du ser en flot pige, så kigger du. Hvis du ser en flot bygning eller en flot stol i et billede, så skal du lige se hvad det er."

 

Dagens eventer på WireImage.com hvor en dansk model i brudekjole og på enhjulet cykel til et modeshow er så anderledes at det bliver fremhævet iblandt andre eventer med Madonna og Tom Cruise (fra Tone Barker Silk's catwalk under Copenhagen Fashion Week AW08, den 9. februar 2008)

Kunsten at lave en nyhed
Thorsten Overgaard dækkede for nylig en historie i London, der i sin natur var en lokal historie, men som endte med at få international omtale.

"Det er en årlig koncert i slutningen af oktober, hvor man uddeler pengebeløb til fire-fem godgørende formål. I år havde vi Kelly Preston (John Travoltas kone) som konferencier og nogle dygtige musikere, der dog mest var verdensberømte i deres egne lande. Der var et par meget store navne fra Italien, men ikke nogle verdensnavne. Det betyder selvfølgelig, at billeder fra selve koncerten kan blive samlet op af italienske medier, der laver noget om en italiensk musiker."

"Tilfældet vil så, at Kelly Preston meget gerne vil vide, hvad hun taler om. Så det er næsten et krav fra hendes side, at hun vil vide mere om en af modtagerne, en veteran-jernbane med sjældne damplokomotiver, der kører i daglig drift. Så vi aftalte med Kelly Preston at gøre det til en begivenhed, som jeg kunne tage billeder af, og på den måde fik vi nogle anderledes og spændende billeder, der rykker mere end hvor hun står på scenen og overrækker en check på 150,000 £"

Kelly Preston at Bluebellrailways
 
Kelly Preston ombord på et damplokomotiv var et billede, der gjorde en lokal historie til en historie for sladderblade over hele verden. © Thorsten Overgaard
Kelly Preston at Bluebell Railways
© Thorsten Overgaard
 


Den historie er gået så vidt som til Hello! Magazine i Canada, men er også godt omtalt i USA og naturligvis England. "Og så er den samlet op af stort set samtlige magasiner indenfor jernbanevæsen. Så hvad der normalt ville blive en notits i en håndfuld magasiner om damplokomotiver, bliver pludselig til en nyhed i samtlige fagblade, stort opsat og med billeder."

"And that's entertainment!" kunne man fristes til at sige. Thorsten Overgaard arbejder også sammen med en TV-producer fra Associated Press, der lavede en feature på jernbanen og Kelly Preston, der så kom på Sky News og andre medier.

Hvis det ikke er online, er det ikke sket
Men ingen goodwill prisuddeling eller produktlancering er større end den interesse, den kan skabe. Derfor er dækningen med de rigtige fotografier og den rigtige distribution vigtig.

Hvis man ikke hører til i den kategori af royale eller super-kendte, der er sikker på omtale, uanset hvad man foretager sig, må man selv tage de nødvendige skridt.

"Billeder bliver en større og større del af medierne i disse år, og samtidig centraliserer man distribution og skabelse af indhold. Det er på en side en kedelig udvikling hvor mange gode små historier går tabt, men når vi taler global kommunikation, er det en god nyhed. Altså det, at hvis man har et produkt, man gerne vil have ud over Valby Bakke, så byder mulighederne sig på en nemmere måde, fordi man ikke skal have fat i hver enkelt lokaljournalist, men kan bruge mediernes motorveje som WireImage og Getty Images, Associated Press og den slags. Det giver bedre kontrol over ens image hele vejen rundt, og så smitter omtale jo. Når først et medie tager noget op, så er der mange der følger med. Enten fordi de ser det der, eller måske fordi de også får deres 'feed' af billeder og omtale det samme sted fra WireImage og Getty Images."

Dertil kommer hele udviklingen i blogs og eksplosionen i medier med gratisaviser, magasiner, gratismagasiner og at traditionelle medier udvider online. Så alt taget i betragtning, er mulighederne bedre nu end tidligere, vurderer Thorsten Overgaard.

Hvis man er interesseret i at høre nærmere om mulighederne kan man kontakte Thorsten Overgaard på e-mail thorsten@overgaard.dk

             

Thorsten Overgaard fotograferer for både WireImage og Getty Images, der til sammen distribuerer godt 150.000 billeder månedligt.

Mange medier får automatisk tilsendt alt, hvad de to billedbureauer har at byde på, mens mange andre kigger med online.

Thorsten Overgaards kunder betaler for fotografering og dertil for håndtering af billederne med keywords og kategorisering på WireImage og Getty Images.

Ud over fotografering skriver han også artikler til bl.a. Markedsføring og har en meget populær blog om fotografi på www.uber.com/thorstenovergaard

På hans hjemmeside overgaard.dk kan man se billeder og slideshows fra Copenahgen Fashion Week, Tall Ships Races, Bill Clinton på Færøerne og andre events.

  Thorsten Overgaard        
             
             
           
  · © Copyright 1996-2018 · Thorsten von Overgaard


 

© 1996 - 2018 Thorsten von Overgaard. All rights reserved.

 

Web Analytics