Der er nogle af mine portrætter jeg bliver spurgt om igen og igen. Et af dem er portrættet af Hans Blix, jeg lavede på Færøerne i 2007

Hans Blix og Bill Clinton besøgte Færøerne nogle få dage i september 2007 for at give et ekslusivt foredrag. TV-produceren Emma Brumpton og jeg var de eneste pressfolk der havde være forudseende nok til at booke os ind på samme hotel som Blix og Clinton, så vi havde dem næsten for os selv imens resten af presskorpset stod og frøs udenfor, på den anden side af den ring af sikkerhed, Secret Service og Politiet havde lagt om hotellet.

Det var således en nemt sag at få den altid meget joviale Hans Blix til at indvillige i at lave et videointerview til Sky News og et portrætfoto til Associated Press. Så om morgenen satte vi lys op i hotellets foyer, og imens Emma Brumpton lavede det, nussede jeg rundt indenfor sikkerheds-perimeteren for at finde et passende sted for portrættet.

Imens Emma Brumpton lavede interviewet i hotellets lobby med Hans Blix til Sky News nussede jeg rundt i hotellet for at finde et passende sted til at lave et portræt.

På hotellets første sal hvor enkelte vildfarne og chokerede turister sad og hakkede til morgenmaden sammen med Clintons assistenter, Secret Service personale forklædt som turister og wienerbrødsglade danske politfolk med overstadige bombehunde, fandt jeg et godt sted hvor Hans Blix kunne sidde med ryggen mod en sort dør. Der ville han sidde konfortabelt i en Wegner armstol og kigge ned gennem den lange restaurant med sorte vægge og sort loft. Til venstre for ham ville han have at stort panorama-vindue med blødt morgenlys der ville strømme ind og varme hans kind.

Når man laver et portræt - og faktisk et hvilket som helst foto - er det første og vigsigste, man leder efter, det gode lys. Kvalitetslys måles ikke i lysstyrken, men i lyskildens flade (areal). I denne sammenhæng var et stort panorama-vindue med meget blødt morgenlys perfekt for den stemning, jeg ville skabe. Det var ikke meget lys, men det var smukt lys. Jeg kunne også have sat filmlys op som dem vi havde brugt til videointerviewet, men af praktiske grunde bestemte jeg mig for at arbejde med det naturlige lys.

Et 5-minutters portræt

Da interviewet var overstået, bad jeg Dr. Hans Blix om at komme med op på første sal og sætte sig i Wegner-stolen med sine hænder foldet på bogen. Folk spørger ofte, hvordan jeg får så naturlige portrætter, og mit svar er altid "jeg gør ingenting," hvilket er så sandt at det i udpræget grad må berolige de personer, jeg fotograferer. I dette tilfælde bad jeg blot Hans Blix om at kigge direkte ind i kameraet, tak! og derpå om at kigge ud af vinduet, tak! Der er ingen grund til at give en person instruktioner i at være sig selv, det klarer de i reglen bedre selv uden at få at vide hvordan de skal opføre sig.

Jeg lavede en serie billeder med et Leica R9 film-kamera og desuden en serie med det digitale Leica Digilux 2. Jeg brugte et etbenet stativ - en såkaldt monopod - for at stabilisere kameraet fordi lukketiden var nede på 1/30 sekund. Lige bag os sad et bord med fire danske politifolk og nød underholdningen.

Det var det, i alt tog det fem minutter inklusiv en ordveksling om Hans Blix' bog som han tilmed signerede til mig før jeg fulgte ham ned af trappen til hans ventende kone, der gerne ville ud og shoppe i Torshavn.

Tidligere våbeninspektør Dr. Hans Blix på Færøerne med sin bog, Weapons of Mass Destruction, September 2007. Leica Digilux 2, 100 ISO, 1/30 sekund, f/2.8, 28mm.

 

En interesasnt detalje er at billedet er lavet med et 5 megapixel kamera med en fantastisk god optik. Til sammenligning er det den samm oplæøsning som en iPhone 4. Men billedet ligner stadig noget der er lavet med et meget større setup med stor opløsning på grund af skarpheden. Men her er det vigtigt at vide, at det er lys og ikke elektronik, der gør billeder skarpe. Sådan er det bare, og der er derfor lyskvaliteten altid skal være i højsædet, imens image stabilization, nano-coatede optikker, megapixels og alt det andet jazz bare er noget marketing-pjat. Fotografi er lys og har altid været det.

Så hvordan ser Svensk uafhængighed ud?

Med hensyn til selve portrættet havde jeg faktisk en ide om hvordan personligheden og billedets tone skulle se ud. Hans Blix var De Forenede Nationers våbeninspektør, der som bekendt igennem nogle år, igen og igen rapporterede at der ikke var nogen masseødelæggelsesvåben i Irak, hvorefter han af George Bush og Tony Blair blev udstillet som en nar i verdenspressen og kørt ud på et sidespor så der kunne blive plads til at køre tanks ind i Irak.

Her sidder jeg så med ham nogle år efter at det er blevet evident for selv børn i 0. klasse at der faktisk ikke - ganske som Hans Blix havde sagt - var nogle masseødelæggelsesvåben i Irak, selv om Bush, Blair og såmænd også Fogh påstod at landet var fyldt til bristepunktet med dem. Så spørgsmålet er, hvordan ser en erfaran politiker ud (der har været udenrigsminister i Sverige blandt meget andet), når han nu, nogle år efter at hans karriere blev lagt i ruiner, imens han hele tiden vidste at spillet handlede om noget andet. Hvordan ser man ud, når man har ofret så meget for blot at fortælle hvad der var sandt og iøvrigt har opført sig så loyalt overfor sit offentlige hverv som De Forenede Nationers - og dermed verdenssamfundets - udsendte våbeninspektør?

"Med et billede kan man udtrykke det ordløse" som Michael Ancher (1849-1927) så smukt har sagt. Så kan vi jo lade billedet stå et øjeblik.